Fugtkrav til byggeri

Opdateret 2024-03-01

Bygningsreglementet stiller krav om, at byggeri skal udføres uden at vand og fugt skader bygning og indeklima, såvel i byggeperioden som efter ibrugtagning, så risikoen for bl.a. skimmelvækst forebygges

Det er almindelig kendt, at fugt i bygninger kan føre til usundt indeklima, men der har ikke været samme erkendelse af, at byggefugt kan skade indeklimaet, allerede før bygningen tages i brug.

Derfor er bygningsreglementets krav blevet skærpet omkring fugt og skimmel i såvel byggeperioden som efter ibrugtagning af bygningen.

Se Bygningsreglement BR18, Kap. 14, §334-339, Fugt og vådrum med tilhørende vejledning version 2, og med henvisning til SBi-anvisning 278, Fugt – Projektering og udførelse (2022).

Kravene i Bygningreglementet indebærer at byggeriets parter forholder sig til følgende:

1. Fugtdokumentation
Omfatter tilsyn og dokumentation af fugtforholdene i bygning og konstruktioner, f.eks. i KS-rapport, læs mere her

2. Grænseværdier for fugt
Kontrol af om gældende grænseværdier for fugt i en række konstruktioner og bygningdele er opfyldt, f.eks. ved fugtmåling, læs mere her

1. Fugtdokumentation

BR18 vejledning: “Det skal sikres, at konstruktionerne ved indbygning ikke har et fugtindhold, der medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Ligeledes skal det sikres, at konstruktionerne ikke opfugtes i byggefasen eller at der indbygges materialer med synlig skimmelvækst”

Kravet indebærer at bygherren eller dennes repræsentant i form af enten arkitekt, ingeniør eller entreprenør, fører tilsyn med fugtforholdene og kan dokumentere dette, f.eks. i en KS-rapport

For at forholdene kan dokumenteres forudsætter det fugttekniske data i form af fugtmålinger af materialer og konstruktioner i byggeperioden, se Fugtmåling i beton og Fugtmåling i træ.

SBi (Build) har udarbejdet to vejledninger om fugtforhold og fugtstyring i bygninger:

Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet – hent den her
Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke – hent den her

2. Grænseværdier for fugt

Kravene til fugt og klima i bygninger samt til de anvendte grænseværdier for fugt i en række bygningsdele fremgår af branchenormer og -vejledninger. De er gældende ved både udførelse af byggearbejder, og efter at bygningen er taget i brug

Formålet med grænseværdierne er at undgå følgeskader på grund af byggefugt og vejrlig.

Byggefugt, temperatur og luftfugtighed i bygningen skal være under de fastlagte grænseværdier ved udførelse af:

Trægulve, læs mere her
Undergulve, læs mere her
Terræn- og etagedæk, læs mere her
Strøgulve og svømmende, trægulve, læs mere her
Fuldlimede trægulve, læs mere her
Trælofter, læs mere her

Trægulve

Ved lægning af trægulve er det en forudsætning, at kravene til temperatur- og fugtniveauer er overholdt

For at udgå fuger mellem brædder og stave, kvældninger, kastninger og tilsvarende mangler ved trægulvene bør følgende niveauer være overholdt:

Krav til fugtniveau for træ og bygning

Træfugtighed: 8 ±2%
Luftfugtighed: 30-65% RF
Lukket bygning, rumtemperatur: 18-25 °C

Trægulve bør temperatur akklimatiseres til mindst 18 °C i det rum, hvor de skal lægges og mindst 2 døgn før lægning.

De leveres normalt indpakket med en træfugtighed på 6-10%, og kan dermed lægges direkte uden fugtakklimatisering, hvis fugtforholdene i bygningen tillader det.

Bemærk: Det er nødvendigt at kontrolmåle træfugtigheden ved modtagelsen – både når trægulve leveres plastemballeret og uemballeret. Mål flere steder i de leverede pakker.

Undergulve

Ved lægning af undergulve af spånplader, krydsfiner og OSB, er det en forudsætning at kravene temperatur- og fugtniveauer er overholdt

For at udgå kvældning, kantrejsning, knirkelyde mv. bør følgende niveauer være overholdt:

Krav til fugtniveau for træ og bygning

Træfugtighed: 8 ±2%
Luftfugtighed: 30-65% RF
Lukket bygning, rumtemperatur: 18-25 °C

Gulvpladerne bør temperatur akklimatiseres til mindst 18°C i det rum, hvor de skal lægges (mindst 2 døgn før lægning).

Gulvplader leveres normalt med en træfugtighed på 6-9%, og kan dermed lægges direkte uden fugtakklimatisering, hvis fugtforholdene i bygningen tillader det.

Gulvbelægninger bør udføres umiddelbart efter lægning af undergulvet, så de bliver afdækket. Hvor det ikke er muligt, bør gulvet afdækkes med mindst 0,2 mm PE-folie for at hindre opfugtning af gulvpladerne i byggeperioden, indtil gulvbelægningen kan færdiggøres.

Bemærk: At den øverste og nederste plade i en pakke ofte vil have et noget højere fugtindhold og bør akklimatiseres før brug. Det gælder også plader, som købes i anbrud fra byggemarked eller trælasthandel.

Terræn- og etagedæk

På terræn- og etagedæk af beton er det restporefugten i dækket, der er afgørende for, hvornår trægulve og undergulve kan udføres

Bestemmelse af fugtindholdet i betondæk kan måles med sensorer i borehuller iht. standarden ASTM F2170 for at opnå retvisende resultater.

Fugtfølere (GANN-målere) måler ikke dybt nok i betondæk til, at de kan bruges.

Strøgulve, svømmende trægulve og undergulve
Under strøgulve, svømmende trægulve og undergulve på terræn- og etagedæk af beton bør der altid lægges en fugtspærrer.

På terrændæk lægges fugtspærren for både at beskytte træbaserede gulve mod byggefugt og opstigende fugt fra terræn.

På etagedæk lægges fugtspærren primært for at beskytte træbaserede gulve mod byggefugt.

Krav til fugtniveau og fugtspærrer fremgår af tabel 4.3.1.

Tabel 4.3.1
Sammenhæng mellem betonfugt og behovet for fugtspærrer

Bemærk: At et så højt fugtindhold i betondæk betyder, at rumfugtigheden også er tilsvarende høj – ofte højere end grænseværdien på 65% RF for luftfugtigheden ved lægning af trægulve.

Fuldlimede trægulve og undergulve
Trægulve og undergulve fuldlimet til betondæk bør altid lægges på en effektiv fugtspærre, der beskytter mod byggefugt og opstigende fugt fra terræn.

Fugtbeskyttelsen kan udføres som en kombination af 2-3 lag fugtstandsende PU-primer på betonen og en fuldlimning at trægulvet med en fugtbremsende MS- eller SMP-gulvlim.

Krav til fugtniveau og fugtspærrer fremgår af tabel 4.3.1.

Tabel 4.3.2
Sammenhæng mellem betonfugt og behovet for fugtspærrer

Bemærk: At udtørring af betondæk kan fremmes med moderat gulvvarme og/eller ved anvendelse af selvtørrrende beton.

Trælofter

Bræddelofter, loftprofiler mv. bør være ovntørre ved montering (træfugt på 6-10%) og opsættes sent i byggeperioden

Ovntørre liste- og loftbrædder leveret i plastemballage, har normalt en træfugtighed på 6-10%.

De bør opsættes i lukket, tør og opvarmet bygning (30-65% RF). Opsættes de i fugtigt nybyggeri vil de udvide sig, ofte vride og i værste fald slå fra underlaget.

Uindpakkede liste- og loftbrædder (lagertørre) vil normalt have en træfugtighed på 14-18 %.

Opsættes de i en tør bygning, vil de tørre og svinde, så der opstå fuger mellem brædderne. Opsættes de i en fugtig bygning, f.eks. på grund af byggefugt, vil der blive yderligere opfugtet og der vil opstå fuger mellem brædderne efterhånden som bygningen og trælofterne tørrer.

Det afgørende er, at målingerne er ensartede – og helst udført efter en gældende standard, så fejlmålinger minimeres. Målingerne bør følge retningslinjer som gælder for den anvendte måler og for det materiale eller klima som skal undersøges. Det gælder både for måling af restporefugt i beton, for måling af fugt i træ og for bestemmelse af luftfugtighed og temperaturmateriale eller klima som skal undersøges. Det gælder både for måling af restporefugt i beton, for måling af fugt i træ og for bestemmelse af luftfugtighed og temperaturmateriale eller klima som skal undersøges. Det gælder både for måling af restporefugt i beton, for måling af fugt i træ og for bestemmelse af luftfugtighed og temperatur