Menu
Opdateret 2024-03-01
Byggefugt, klimapåvirkninger, opfugtning fra terræn og fugt i indeklimaet er væsentligste kilder til bygningsskader
Mange fugtskader stammer fra opfugtning i byggeperioden og i den efterfølgende ibrugtagningsperiode i form af materialeskader og skimmelangreb – ofte på grund af manglende fugtstyring og kontrolleret udtørring:
1 Byggefugt
Fugt fra udtørring af nystøbt beton, afretningslag, murværk og puds er blandt de væsentligste kilde til fugtskader på bygningsdele i byggeperioden, læs mere her
2 Fugt fra klimapåvirkninger
Manglende taginddækninger, uafdækkede vinduesåbninger og manglende afledning af tagvand kan forårsage, at sne og regn trænger ind i bygningen og og giver fugtskader, læs mere her
3 Fugt fra terræn
Terrændæk, kældervægge og udvendige og indvendige vægge kan blive opfugtet af f.eks. overfladevand, grundvand og vanddamp i jorden, især ved mangler eller fejl i fugtmembraner, læs mere her
4 Fugt i indeklimaet
Fugtig luft fra f.eks. badrum, tøjtørring eller fugtig produktion, der trænge ud i tag- og ydervægge pga. mangler eller fejl i dampspærrer kan forårsage skimmelvækst og indeklimaproblemer, læs mere her
Byggefugt kan forårsage skader på både organiske og uorganiske byggematerialer i form af svindskader på træværk, revnedannelser i støbte konstruktionerkonstruktioner, skimmelvækst i bygningsdele og vandskader.
Terræn- og etagedæk af beton kan være flere måneder om at tørre ud afhængig af konstruktionstykkelsen og årstiden. Tilsvarende gælder for massive betonvægge og teglmure.
Betonelementer kan tilfører byggefugt, f.eks. huldæk, hvor der står blankt vand i kanalerne, hvis drænhuller ikke holdes frie af cementslam. Opfugtningen kan være meget lokal, hvis blot et enkelt drænhul er tilstoppet. Her kan der stå vand i måneder som både kan skade trægulve og loftmaling.
Udtørring af terrændæk med indstøbte gulvvarmerør kan fremmes ved at sætte moderat varme på gulvvarmesystemet, men ved for høj fremløbtemperatur vil der være risiko for utilsigtet opfugtning og kvældningsskader på f.eks. fuldlinede trægulve.
Normalt skal fugtindholdet i beton være under ca. 85% RF og luftfugtigheden skal være under 65% RF, før der kan males, lægges trægulv mv. Det vil normalt kræve, at betonfugten måles over tid med indbyggede fugtsensorer, f.eks. RapidRH® L6, så der er sikkerhed for at betonen er tilstrækkelig tør.
Se: Fugtkrav til byggematerialer
Høj luftfugtighed i bygninger fra byggefugt kan være en væsentligste årsag til skader på organiske byggematerialer, som f.eks. træbeklædninger, døre, vinduer og trægulve.
Det skyldes, at træemner udvider sig, når de bliver opfugtet, og trækker sig sammen, når indeklimaet igen bliver tørt og normalt.
Resultatet ses som ridser og revner i træbaserede bygningsdele, som kun vanskeligt lader sig reparere. Tilsvarende skader kan ske på gipspladebeklædninger og andre pladematerialer, der reagerer på variationer i luftfugtigheden.
Byggefugt kan også være årsag til revnedannelser i uorganiske byggematerialer ved ukontrolleret eller forceret udtørring af, f.eks. uarmerede betonlag, betonelementer, uafdækkede tyndpudslag mv.
Bygninger bør enten udtørres naturligt ved, at bygningen opvarmes og ventileres, eller ved at der etableres en moderat udtørring med affugtere – gerne suppleret med en opvarmning af bygningen.
Forceres udtørring fører erfaringsmæssigt til uoprettelig tørreskader på organiske byggematerialer, f.eks. trælofter, trægulve, træbaserede paneler, der får revner eller slår sig. Tilsvarende kan ske med uorganiske byggematerialer, f.eks. gipsplader, beton og tyndpudslag, der enten skaltørrer eller kryber med utilsigtede revnedannelser til følge.
Læs mere om udtørring her
Byggefugt kan forårsage skimmelangreb på vægge, undertage og tagkonstruktioner
Limede, fugede letbetonvægge kan få betydelige skimmelangreb i lim og fuger efter blot en uge eller to på grund af byggefugt, hvis bygningen er lukket, med varmt indeklima og manglende ventilation.
Mangler ved dampspærrer, åbne loftlemme og utætte gennemføringer i lofter mod tagrum kan være årsag til omfattende skimmeldannelser på undertage, uanset om de er af plast eller andet materiale, hvis varm og fugtig rumluft kan trænger op i tagrummet.
Tilsvarende kan også forekommer i byggeperioden på underlag for tagdækninger, f.eks. på krydsfinerplader eller OSB-plader med tagpap, samt på spær og tilsvarende trækonstruktioner i tagrum.
Fugtig rumluft fra udtørring af f.eks. beton og murværk, der frit kan strømme op i tagrum i byggeperioden, vil kondensere på kolde flader, som f.eks. undertag eller træpladeunderlag for tagpap, og danne grobund for skimmelvækst.
Fugtproblemerne kan forebygges, hvis dampspærrer opsættes på lofter (under spærfoden) umiddelbart efter, at undertaget er monteret, samt at loftlemme og gennemføringer er tætte.
Tagrum, skunkrum og kip-trekanten bør altid være godt ventilerede.
Bygninger bør lukkes, og der bør iværksættes en moderat affugtning af bygningen umiddelbart efter, at dampspærrer er sat op, for at fremme udtørring af beton- og murværkskonstruktioner. Det sænker fugtniveauet i bygningen, så risikoen for fugttransport mod kolde overflader reduceres. Affugtningen kan med fordel suppleres med en moderat opvarmning af bygningen.
En række vandskader forekommer i byggeperioden, fordi risikoen ikke er afdækket ved tilrettelægningen af byggeriet eller glemt undervejs i byggeprocessen
Manglende nedløbsrør eller manglende midlertidige “strømper” på tagnedløb forårsager opsprøjt, opfugtning og misfarvning af facader.
Montering af træbaserede vinduer og døre, hvor der ikke foretages inddækning eller fugning umiddelbart efter isætningen, øger risikoen for, at især den indvendige overfladebehandling skades, og at trædele i vindueskonstruktionen kan slå sig ved længere tids fugtpåvirkning fra vejlriget (regn og sne).
Uhensigtsmæssig opbevaring af vinduer, døre og tilsvarende bygningkomponenter forud for montering kan blive vandskadede, f.eks. hvis der kan samle sig kondens og regnvand i plastindpakningen eller under presseninger i forbindelse med midlertidig udendørs opbevaring.
Lette træbaserede væg- og tagelementer kan blive blive fugtskadet, hvis der kan trænge vand ind i elementerne. Træværk, isolering og beklædningsplader fugtskades, hvis elementerne ikke lukkes umiddelbart efter montering med henholdsvis lukkeelementer og/eller tagpap, afhængig af den projekterede løsning.
Vandskader på træelementer kan også skyldes uhensigtsmæssig opbevaring forud for monteringen, f.eks. manglende afdækning, opbevaring direkte på jorden eller i vandpytter på byggepladsen.
Manglende eller utilstrækkelig tagdækning samt mangelfuld inddækning af rør- og kanalgennemføringer, afløbsbrønde og stålkonstruktioner på tage, specielt på tagpaptage (varmtags konstruktioner), giver ofte anledning til vandskader på det underliggende tagdæk og gulve i bygningen. Det forekommer også, hvor inddækninger og tagpaplaget skades, f.eks. ved færdsel og byggearbejdet på taget.. Skaderne kan være omfattende, især i etagebyggeri, se Fugt fra indeklimaet.
Fugtskader på tagkonstruktioner skyldes ofte mangler ved tagdækningen, eller utætte dampspærrer i lofter
Oftest medfører opfugtningen skimmelangreb på undertage, tagunderlag og spærkonstruktionerne.
Er opfugtningen længerevarende vil der være risiko for til råd- og svampeskader i spær og remme under de rette temperaturbetingelser. Samtidig kan vand løbe videre ned i bygningen og medføre fugtskader på andre bygningsdele.
Fugtskader på tagkonstruktioner skyldes ofte mangler ved tagdækningen, så regnvand og sne, kan trænge ind
Revner i tagsten, der har forskubbet sig, manglende understygning på ældre tegltage, åbninger i undertage, utætheder i tagpaptage og skader ved rør- og skorstensgennemføringer i tagdækningen giver mulighed for at regn og sne kan trænge ind og opfugte tagkonstruktionen.
Vand kan også trænger ind ved skadede eller mangelfuldt udførte inddækninger ved kviste, overlysvinduer og skotrender.
Det kan være en udfordring at finde årsagen til fugtskaderne i tage og undertage, da vand kan løbe langt, før det trænger ind i bygningen.
Undertage, der er korrekt udført, vil normalt hindre vand og sne i at trænge ned i tagkonstruktionen. Undertaget bør være udført, så vandet føres ned i tagrenden og ikke i udhænget ,da det kan opfugte og misfarve udhængsbrædder og facader.
Ældre tegltage med vedligeholdt understrygning vil også normalt være rimelig tætte overfor regn og sne.
Åbninger i tagdækninger på grund af vedvarende skader eller manglende tagsten muliggør at sollys kunne trænge ind og skade eller nedbryde nogle typer undertage, så der på et tidspunkt ikke længere er tætte eller helt nedbrydes.
Tegltage med klodser, fjedre ol., der har til formål at holdet undertaget udspændt under taglægterne, kan slide hul i folien, når undertaget bevæger sig og blafrer.
Fugtskader på tagkonstruktioner forekommer, hvor dampspærrer i lofter er mangelfuldt udført, så varm rumfugt fra underliggende rum kan trænge op i kolde tagrum.
Hvor varm og fugtig luft har mulighed for at trænge op i kolde tagrum vil der være en betydelig risko for opfugtning og skimmelvækst.
Manglende tætning af rørgennemføringer i undertage, f.eks. udluftning fra emhætter, ventilationsanlæg mv. og omkring loftlemme vil tillade varme og fugtig rumluft i at passere op i kolde loftrum.
En åbning på 1 mm, der er 1 meter lang i dampspærren, tillader at ca. 800-1000 gram vand transporteres op i tagrummet hver døgn, og er tagrummet ventileret vil det trække endnu mere fugt op i tagrummet.
Manglende dampspærre i byggeperioden, især på undersiden af tagspær, vil tillade byggefugt f.eks. fra udtørring af betondæk og -vægge i uhindret at trænge op i tagrummet, hvor den vil kondenserer på undersiden af undertage og tagunderlag for tagpap. Det vil føre til større eller mindre skimmeldannelser afhængig af temperaturforholdene i taget.
Energitabet på grund af utætte dampspærrer i tage og vægge kan være op mod 20 % af bygningen samlede energiforbrug. Derfor er det afgørende at samlinger i dampspærrer er udført tætte, dvs. med overlæg i alle samlinger på mindst 50 mm, der er tapede med et ældningsbestandigt produkt der passer til den valgte dampspærre.
Fugtskader på tagkonstruktioner skyldes ofte mangler ved tagdækningen, eller utætte dampspærrer i lofter
Oftest medfører opfugtningen skimmelangreb på undertage, tagunderlag og spærkonstruktionerne.
Er opfugtningen længerevarende vil der være risiko for til råd- og svampeskader i spær og remme under de rette temperaturbetingelser. Samtidig kan vand løbe videre ned i bygningen og medføre fugtskader på andre bygningsdele.
Fugtskader på tagkonstruktioner skyldes ofte mangler ved tagdækningen, så regnvand og sne, kan trænge ind
Revner i tagsten, der har forskubbet sig, manglende understygning på ældre tegltage, åbninger i undertage, utætheder i tagpaptage og skader ved rør- og skorstensgennemføringer i tagdækningen giver mulighed for at regn og sne kan trænge ind og opfugte tagkonstruktionen.
Vand kan også trænger ind ved skadede eller mangelfuldt udførte inddækninger ved kviste, overlysvinduer og skotrender.
Det kan være en udfordring at finde årsagen til fugtskaderne i tage og undertage, da vand kan løbe langt, før det trænger ind i bygningen.
Undertage, der er korrekt udført, vil normalt hindre vand og sne i at trænge ned i tagkonstruktionen. Undertaget bør være udført, så vandet føres ned i tagrenden og ikke i udhænget ,da det kan opfugte og misfarve udhængsbrædder og facader.
Ældre tegltage med vedligeholdt understrygning vil også normalt være rimelig tætte overfor regn og sne.
Åbninger i tagdækninger på grund af vedvarende skader eller manglende tagsten muliggør at sollys kunne trænge ind og skade eller nedbryde nogle typer undertage, så der på et tidspunkt ikke længere er tætte eller helt nedbrydes.
Tegltage med klodser, fjedre ol., der har til formål at holdet undertaget udspændt under taglægterne, kan slide hul i folien, når undertaget bevæger sig og blafrer.
Fugtskader på tagkonstruktioner forekommer, hvor dampspærrer i lofter er mangelfuldt udført, så varm rumfugt fra underliggende rum kan trænge op i kolde tagrum.
Hvor varm og fugtig luft har mulighed for at trænge op i kolde tagrum vil der være en betydelig risko for opfugtning og skimmelvækst.
Manglende tætning af rørgennemføringer i undertage, f.eks. udluftning fra emhætter, ventilationsanlæg mv. og omkring loftlemme vil tillade varme og fugtig rumluft i at passere op i kolde loftrum.
En åbning på 1 mm, der er 1 meter lang i dampspærren, tillader at ca. 800-1000 gram vand transporteres op i tagrummet hver døgn, og er tagrummet ventileret vil det trække endnu mere fugt op i tagrummet.
Manglende dampspærre i byggeperioden, især på undersiden af tagspær, vil tillade byggefugt f.eks. fra udtørring af betondæk og -vægge i uhindret at trænge op i tagrummet, hvor den vil kondenserer på undersiden af undertage og tagunderlag for tagpap. Det vil føre til større eller mindre skimmeldannelser afhængig af temperaturforholdene i taget.
Energitabet på grund af utætte dampspærrer i tage og vægge kan være op mod 20 % af bygningen samlede energiforbrug. Derfor er det afgørende at samlinger i dampspærrer er udført tætte, dvs. med overlæg i alle samlinger på mindst 50 mm, der er tapede med et ældningsbestandigt produkt der passer til den valgte dampspærre.
© 2023 Fugtmålere
All rights reserved
Webshop af AWORK Webbureau
+45 53 88 78 80
info@nexttool.dk
Impressum
Nyhedsbrev