Risiko for skimmel

Opdateret 2024-03-01

Skimmel kan vokse på overfladen af stort set alle materialer, der bliver opfugtet over en periode i lune omgivelser og overflader som udtørres for langsomt – både i byggeperioden og efter ibrugtagning

Når det er sværere at forebygge skimmelvækst end traditionelle svampeangreb, er det fordi skimmelsvampe kan trives på næsten alle former for overflader og kræver mindre fugt og kortere tid for at udvikle sig.

Derfor er det væsentligt at nedbringe skimmelrisikoen i byggeperioden og skimmelsikre bygninger efter at de er taget i brug:

1. Skimmel i byggeperioden
Byggefugt er den primære årsag til skimmelvækst i bygninger under opførelse, læs mere her

2. Skimmelrisiko ved renovering
Risikoen for skimmelvækst i en renoveringsperiode er på mange måder forskellig fra risikoen i nybyggeri, læs mere her

3. Fugtstyring og fugtkontrol
Risikoen for skimmel i byggeperioden kan minimeres ved en bevidst fugtstyring og affugtning, læs mere her

4. Skimmel i indeklimaet
Efter ibrugtagning af bygninger kan der forsat være risko for skimmelvækst, hvis byggefugt ikke er helt fjernet, læs mere her

1. Skimmel i byggeperioden

Skimmelvækst i bygninger kan opstå som følge af byggefugt, kondensdannelser på kolde overflader, manglende ventilation og udtørring af konstruktioner

Alle byggematerialer kan blive angrebet af skimmel. Træ og tilsvarende organiske materialer er ikke væsentlig mere udsatte end andre materialer, når det gælder skimmelvækst.

Årsager til skimmel i byggeperioden

Fugtniveauet er ofte højt i bygninger i byggeperioden på grund af byggefugt.

Da mange konstruktioner er åbne og uisolerede, kan der være midlertidige kuldebroer, hvor der kan opstå kondens med skimmelrisiko, hvis der ikke er tilstrækkelig ventilation (gennemblæsning) i bygningen.

Der kan være særlig risiko i ferie- og helligdagsperioder, hvor bygningen står lukket, med høj fugtighed i indeklimaet kombineret med høj rumvarme, f.eks. fra varmeanlæg og/eller solopvarmning.

Det øger risikoen for skimmel i limede samlinger i letbetonvægge, i åbne tagrum, ved kuldebroer i facader og på pladebeklædning på vægge og lofter.

Skimmelrisiko i tagrum

I åbne, ventilerede tagrum er der normalt ikke risiko for skimmel, fordi træfugtigheden erfaringsmæssigt ligger mellem 12-16% det meste af året

Sålænge træfugtigheden i overfladen af tagværket, f.eks. spær og lægter, holdes under 18 %, vil der ikke være risiko for skimmelvækst.

I vintermånederne kan træfugten nærme sig 20%, men på grund at den tørre vinterluft kombineret med lave temperaturer er risikoen for skimmelvækst minimal.

Det afgørende er, at tagrum er godt ventilerede, og at fugtig luft fra underliggende rum ikke kan trænge op i tagrum.

Undertage af banevarer
Kan varm og fugtig rumluft trænge op i tagrum f.eks. igennem utætte dampspærrer i loftkonstruktionen eller gennem revner i pudsede lofter, vil rumluften kondensere på kolde overflader i tagrum, primært på indersiden af tætte undertage af banevare/folie og forårsage skimmelvækst.

Er undertagskonstruktionen ventileret fra tag til kip, er risikoen for skimmel væsentlig reduceret.

Undertage af træfiberplader
Skimmel ses sjældent på undertage af træfiberplader, fordi de både er diffussionsåbne og ventilerede i samlingerne.

Undertage af træpladematerialer og tagbrædder
På underlag af krydsfiner eller OSB-plader for tagpap, er det ikke ualmindeligt at se skimmelangreb på undersiden af nordvendte tagflader – især hvis tagrummet er dårligt ventileret. De sydvendte solopvarmede tagflade oftest er helt rene.

Skimmelangrebene på de nordvente tagflader skyldes oftest, at tagfladen bliver underafkølet, især på kolde vinternætter. Varm luft i tagrummet fra solopvarmning i dagtimerne afkøles og kondenserer på tagfladens inderside og opfugtet den. Fugten fjernes ikke så hurtigt som på sydvendte tagflader, der jævnligt opvarmes af solen.

Skimmeldannelserne er ofte mere udpræget på krydsfiner- og OSB-plader end på tagbrædder, fordi der er mere fugtkapacitet i brædder end i træplader.

Generelt er krydsfiner og tagbrædder af gran mindre fugtfølsomme end andre nåletræarter og dermed mindre skimmeludsatte.

Skimmelrisikoen ved brug af krydsfiner til tagpapunderlag kan reduceres betydeligt ved at anvende anti-skimmelbehandlede plader i byggeperioden, og ved etablering af de forskriftmæssige ventilationsåbninger i taget.

Tjekliste for forebyggelse af skimmel

Ved projektering og udførelse af byggearbejder kan de typiske skader forårsaget af skimmelvækst forebygges, hvis der tages højde for det i planlægningen:

Afsæt tilstrækkelig tid til udtørring af tunge murværk- og betonkonstruktioner
Montering af nye materialelag bør tidligst ske, når de bagvedliggende konstruktioner er tørre – for at hindre skjult skimmelvækst
En tæt dampspærre bør monteres på loftet mod tagrummet, umiddelbart efter at undertaget er monteret, og før tagrummet lukkes, for at undgå skimmel på undersiden af undertaget
Dampspærre skal også være monteret før der isoleres i tagrum, og der sættes varme på bygningen
Trægulve, fodpaneler og skabe bør først monteres, når undergulve af beton er tilstrækkelig tørre
Fugtforholdene i byggeperioden bør dokumenteres (KS-rapport) ved løbende måling af luftfugtighed og af fugt i konstruktioner og materialer.

På byggepladsen kan en række forholdsregler begrænse risikoen for skimmelvækst:

Materialer, der indbygges, skal være tilstrækkelig tørre og uden skimmel
Træbaserede materialer og gipsplader skal opbevares tørt, f.eks. i bygningen, hvis den er tilstrækkelig tør, i egnet container eller leveres umiddelbart før anvendelse
Oplagring af træbaserede materialer og gipsplader under pressening bør kun ske undtagelsesvis og kun i få dage, fordi fugt fra terræn, kondens og nedbør kan medføre skimmelvækst efter blot 1-2 uger afhængig af temperaturen
Så snart bygningen er lukket og dampspærrer er monterede, bør konstruktionerne tørres ud enten naturligt med varme og ventilation eller mekanisk med affugtere.

Hent tjeklisten her (pdf)

2. Skimmelrisiko ved renovering

Ved renovering og ombygning af eksisterende bygninger kan fugtforholdene være helt anderledes end ved nybyggeri, fordi konstruktionerne er ældre og ofte ringere isolerede

Især i klimaskærmen og på terrændæk vil der være større risiko for kondensdannelser der kan føre til skimmelvækst.

Indendørs renovering, som tilfører store fugtmængder til indeklimaet, f.eks. betonstøbning, afretningslag samt mure- og pudsarbejder, kan føre til opfugtning af tagrum gennem utætheder i lofter og åbentstående loftlemme og resultere i skimmelangreb på spærkonstruktioner og træunderlag for tagpapdækninger.

Indvendig efterisolering af tunge ydervægge, hvor dampspærren i den nye indvendige væg ikke er fuldstændig tæt, og hvor ydervæggen er kold og ikke afrenset og behandlet med et antiskimmelmiddel, vil der være betydelig risiko for skjulte skimmelangreb.

Indvendig efterisolering af ydervægge er altid risikobetonet, og bør så vidt muligt undgås.

Renovering af tage, hvor der udføres ny tagbelægning og banevareundertag, og hvor loftlemme og rørgennemføringer i lofter ikke er tætte, vil der være øget risiko for opfugtning af tagrummet og for skimmel på undertag og spær.

Nye, tætte vinduer og døre, der monteres i forbindelse med renovering af ældre bygninger, vil ofte medføre en stigning i luftfugtigheden i indeklimaet, hvis der ikke samtidig er etableret naturlig eller mekanisk ventilation.

Manglende ventilation kan giver anledning til kondens langs glaskanter i vinduer med risiko for skimmel på vinduesrammer og kolde vindueslysninger samt forringet indeklima.

Det afgørende er, at målingerne er ensartede – og helst udført efter en gældende standard, så fejlmålinger minimeres. Målingerne bør følge retningslinjer som gælder for den anvendte måler og for det materiale eller klima som skal undersøges. Det gælder både for måling af restporefugt i beton, for måling af fugt i træ og for bestemmelse af luftfugtighed og temperaturmateriale eller klima som skal undersøges. Det gælder både for måling af restporefugt i beton, for måling af fugt i træ og for bestemmelse af luftfugtighed og temperaturmateriale eller klima som skal undersøges. Det gælder både for måling af restporefugt i beton, for måling af fugt i træ og for bestemmelse af luftfugtighed og temperatur

2. Skimmelrisiko ved renovering

Ved renovering og ombygning af eksisterende bygninger kan fugtforholdene være helt anderledes end ved nybyggeri, fordi konstruktionerne er ældre og ofte ringere isolerede

Især i klimaskærmen og på terrændæk vil der være større risiko for kondensdannelser der kan føre til skimmelvækst.

Indvendig efterisolering af ydervægge er altid risikobetonet, og bør så vidt muligt undgås.

Manglende ventilation kan giver anledning til kondens langs glaskanter i vinduer med risiko for skimmel på vinduesrammer og kolde vindueslysninger samt forringet indeklima.